Retur og reklamation


Retur

Hos Shapeup.dk har du 60 dages fuld returret og får selvfølgelig hele beløbet tilbage, hvis du ikke er tilfreds. Som en ekstra service, betaler Shapeup.dk også returfragten. Bare kontakt os, så forklarer vi dig hvad du skal gøre – nemmere kan det ikke være!

Det eneste vi kræver, er, at varen leveres tilbage i væsentlig samme stand og mængde, som den er modtaget. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, som helt åbenbart forringer varens salgsværdi væsentligt. Ved køb af træningsudstyr kan den originale emballage udgøre en væsentlig del af varens værdi. Send derfor altid emballagen med retur, for at sikre, at betingelserne for at udøve fortrydelsesretten er opfyldt. Der må ikke være påsat mærkater eller være skrevet på produkt eller emballage.

Tilbagebetaling af købsbeløb sker hurtigst muligt, efter vi har modtaget varen retur og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes, dog senest inden 60 dage.

Handler du med kreditkort, bliver beløbet tilbageført til din konto. Handler du via EAN, bedes du oplyse dit reg. og kontonummer.

Du kan også fortryde købet ved at nægte at modtage varen.

Varen skal sendes til følgende adresse (Shapeup.dk skal kontaktes inden):
Procare | Tjærebyvej 61, Tjæreby | 4000 Roskilde

NB: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.



Reklamationsret
Som forbruger har du 2 års reklamationsret, hvilket betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængigt af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Du skal reklamere indenfor "rimelig tid" efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Før du returnerer varen, bedes du kontakte Shapeup.dk på kundeservice@shapeup.dk eller på tlf. (+45) 51 78 74 70, hvor vi forklarer dig proceduren for tilbageleveringen. Som forbruger skal du selvfølgelig ikke betale for returfragten.

Når varen er modtaget, kontrolleres denne og efter kontrol og accept, tilbageføres det endelige returbeløb til din konto. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende. Husk at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

100% Sikker handel via Webshop-mærket

Vi er godkendt af Webshop-mærket.
Din sikkerhed for at handle med os.

Altid 60 dages fuld returret

Du får alle dine penge tilbage.
Alle fragtomkostninger dækker vi også.

Et hav af betalingsmuligheder

Dankort, VISA, VISA Electron, Mastercard, American Express samt EAN.