Kurv

Hva søren...!
du har ingen varer i kurven :-)

Balancebræt

  • Balancebræt
  • Balancebræt til genoptræning af knæ
  • Balancebræt med 2 højder
  • Kvinde balancerer på et balancebræt
  • Kvinde balancerer siddende på et balancebræt
  • Kvinde laver push-up på et balancebræt
  • Kvinde står med et rundt balancebræt
  • Klassisk balancebræt
  • Klassisk balancebræt

Kort info om produktet:

  • Bruges til balance og genoptræning
  • Kan indstilles i 2 højder - 5,5 cm og 9 cm.
  • 36 cm. i diameter

Pris: 229,00 kr

Varen er på lager

Leveringstid: 1-2 hverdage
Gratis returret: Altid 60 dages fuld returret

BALANCEBRÆT

- Når man kan være skæv på den helt rette måde!


Dette balancebræt, også kaldet vippebræt, er din perfekte træningsmakker til forbedring af balance, koordination samt styrkelse af dine kernemuskler*!


Justerbar højde på balancebrættet - hvorfor?

Kvinde balancerer på et ben på et balancebrætAt du kan justere højden på dit balancebræt, giver dig mulighed for at tilpasse sværhedsgraden og intensiteten af din træning.

Ved at justere højden kan du gradvist øge eller mindske stabiliteten på brættet, hvilket skaber en mere skræddersyet træningsoplevelse for dig.

Dette er særligt nyttigt, hvis du har varierende færdigheder, rehabiliteringsbehov eller forskellige træningsmål.

Hvad er et balancebræt godt for?


Balanceforbedring:

Når du bruger et balancebræt, udfordres din balance konstant. Den ustabile overflade kræver, at du justerer din krops position for at opretholde balancen, hvilket aktiverer dine kernesmuskler.

Koordinationsøvelser:
Bevægeligheden af balancebrættet kræver koordinerede muskelbevægelser for at forhindre tab af balance. Dette bidrager til at forbedre din generelle koordination og kropsbevidsthed.

Styrkelse af kernesmuskler: 
Ved brug af balancebrættet engagerer du især musklerne i din kerne, herunder mavemuskler, rygmuskler og ballemuskler. Dette hjælper med at opbygge en stabil kropsholdning.

Proprioceptionstræning:
Forbedr din opfattelse af kroppens position i rummet ved at udføre øvelser på den ustabile overflade af et balancebræt.


Anvendelsesområder


Fysioterapi:

Du kan bruge balancebrættet som et rehabiliteringsredskab inden for fysioterapi for at genoprette eller forbedre din kropsbalance og koordination efter skader eller operationer. 

Hvis man f.eks. har sprængt et ledbånd i anklen, så viser en undersøgelse, at man, ved brug af balancebræt i genoptræningen, har markant mindre risiko for, at ledbåndet læderes/sprænges senere hen. Derudover styrkes fodleddets stabilitet efter skaden ved brug af vippebræt. Dette betyder, at risikoen for fremtidige skader mindskes.

Fitness og træning:
Mange fitnessentusiaster og idrætsudøvere inkluderer balancebrættet som en del af deres træningsrutine for at styrke kernen og forbedre generel balance og koordination.

Ældrepleje:
Ældre personer kan drage fordel af at bruge balancebrættet som en del af deres træning for at mindske risikoen for fald og forbedre stabiliteten.

I sidste ende er balancebrættet et alsidigt redskab, der kan tilpasses dit fitnessniveau og træningsmål. Det giver en sjov og udfordrende måde at træne din krops balance og styrke på.


Hvordan træner du din balance?

Træning af balance på et balancebræt kan være en effektiv måde at styrke dine kropskernes muskler og forbedre din generelle balance. Her er nogle trin, du kan følge for at træne din balance:

1. Start langsomt:
Begynd med at stå på balancebrættet med dine fødder skulderbredde fra hinanden. Hold fast i en støtte, som f.eks. en væg eller et gelænder, hvis det er nødvendigt i begyndelsen.

2. Find dit balancepunkt:
Bevæg dig forsigtigt frem og tilbage eller fra side til side, indtil du finder den mest udfordrende position, hvor du stadig kan opretholde balancen. Det er normalt sværere at balancere, når brættet er i en ekstrem position.

3. Fokuser på kropskernen:
Aktiver dine kernesmuskler, herunder mavemuskler, rygmuskler og ballemuskler, for at stabilisere din krop. Dette er afgørende for at opretholde balancen på brættet.

4. Øvelser i forskellige retninger:
Prøv at bevæge dig i forskellige retninger på balancebrættet. Gå fra side til side, frem og tilbage, eller endda i cirkulære bevægelser. Dette vil udfordre forskellige muskelgrupper og styrke din overordnede balance.

5. Øg vanskeligheden gradvist:
Når du bliver mere komfortabel med at balancere på brættet, kan du øge vanskeligheden ved at prøve mere komplekse bevægelser eller øvelser. Dette kan omfatte at lukke øjnene, løfte en fod eller udføre andre balanceteknikker.

6. Varier træningen:
Undgå monotoni ved at inkludere forskellige øvelser og træningsformer. Dette kan omfatte squats, lunges eller øvelser med lette håndvægte for at udfordre din balance på forskellige måder.

7. Træn regelmæssigt:
For at opnå gode resultater er det vigtigt at træne regelmæssigt. Start med kortere træningssessioner og gradvist øg tiden, efterhånden som din balance forbedres.

8. Søg professionel vejledning:
Hvis du er usikker på, hvordan du skal starte, eller har nogen helbredsproblemer, er det en god idé at konsultere en professionel, f.eks. en fysioterapeut eller en personlig træner, der kan give dig skræddersyet vejledning.

Husk, at træning af balance er en progressiv proces, og resultaterne kan tage tid. Vær tålmodig og konsistent i din træning for at opnå de bedste resultater.


Hvorfor er det vigtigt at træne balance?

At træne din balance er vigtigt af flere grunde, og fordelene strækker sig ud over blot at undgå at falde. Her er nogle af de vigtige grunde til, at du bør integrere balanceøvelser i din træningsrutine:

Forebyggelse af fald:
En stærk balance er afgørende for at undgå fald, især hvis du er ældre. Når du træner din balance, forbedrer du din kropskontrol og reaktionsevne, hvilket kan reducere risikoen for at falde og minimere potentielle skader.

Styrkelse af kernemuskulatur:
Balanceøvelser kræver aktivering af dine kernemuskler, herunder mavemuskler, rygmuskler og ballemuskler. En stærk kernemuskulatur understøtter din rygsøjle og forbedrer din kropsholdning.

Forbedring af koordination:
Når du træner balance, forbedrer du koordinationen mellem dine muskler, led og nervesystem. Dette er afgørende for dine daglige aktiviteter, sport og andre fysiske udfordringer.

Støtte til sportspræstationer:
Uanset om du er involveret i sport eller ej, kan en god balance forbedre din præstation. Mange idrætsgrene kræver præcise bevægelser og koordineret kropskontrol, og en stærk balance kan forbedre dine sportspræstationer.

Reduktion af skaderisiko:
En bedre balance og kropskontrol kan reducere risikoen for skader, især i forbindelse med pludselige bevægelser eller uventede situationer. Dette gælder både i dine daglige aktiviteter og sportsaktiviteter.

Én af de nyere undersøgelser der er foretaget blandt håndboldpiger, konkluderer følgende (man har valgt håndboldpiger, da de er blandt de mest udsatte for knæskader og ankelskader):

1) Hvis man bruger et balancebræt samt et tilrettelagt træningsprogram, kan skadesniveauet i ankler og knæ reduceres med helt op til 77 %.

2) Der er højere risiko for knæskader og ankelskader i en kampsituation. Risikoen er 4 til 5 gange højere hos håndboldpiger, der ikke benytter balancebræt og træningsprogram.

Forbedring af mobilitet og fleksibilitet:
Balanceøvelser kræver ofte bevægelse i forskellige retninger, hvilket kan forbedre din mobilitet og fleksibilitet. Dette er vigtigt for at opretholde en sund og aktiv livsstil.

Stimulering af nervesystemet:
Når du træner balance, involverer du dit nervesystem og hjælper med at forbedre kommunikationen mellem hjernen og dine muskler. Dette kan føre til en bedre kropsbevidsthed og reaktionsevne.

Bevarelse af funktionsevne med alderen:
Aldring kan føre til tab af muskelmasse og fald i balance. Ved at træne din balance regelmæssigt kan du bevare din funktionsevne og selvstændighed, selv når du bliver ældre.

Generelt set bidrager balanceøvelser til at opbygge en stærk, fleksibel og koordineret krop, hvilket har positive virkninger på din generelle sundhed og livskvalitet.


Hvad skyldes nedsat balance, og hvorfor mister ældre balancen?

Nedsat balance kan have forskellige årsager, og de kan variere fra person til person. Generelt set kan nedsat balance skyldes en kombination af fysiske, sensoriske og neuromuskulære faktorer. Når det gælder ældre mennesker, er der nogle almindelige årsager til tab af balance:

Alderdom og muskeltab:
Med alderen oplever mange mennesker et naturligt tab af muskelmasse og styrke, især hvis du ikke er fysisk aktiv. Dette muskeltab kan påvirke din krops evne til at opretholde en stabil holdning og bevare balancen.

Nedsat sensorisk input:
Du kan opleve nedsat funktion af dine sanser, herunder syn, hørelse og proprioception (opfattelse af din krops position i rummet), når du bliver ældre. Disse sensoriske ændringer kan påvirke din evne til at reagere effektivt på omgivelserne og opretholde balance.

Nedsat led mobilitet:
Stivhed og nedsat mobilitet i dine led, især i ankler, knæ og hofter, kan påvirke din evne til at justere din krops position og reagere hurtigt på ændringer i terrænet.

Neurologiske ændringer:
Aldring kan påvirke dit neurologiske system, herunder nervesystemet og hjernen. Ændringer i nervesystemets funktion kan påvirke muskelkoordinationen og reaktionsevnen, hvilket kan resultere i nedsat balance.

Medicinske tilstande:
Visse medicinske tilstande, såsom neurologiske lidelser, diabetes eller problemer med blodtrykket, kan påvirke din balanceevne. Bivirkninger af medicin kan også bidrage til nedsat balance.

Mangel på fysisk aktivitet:
Inaktivitet kan føre til muskelsvaghed og tab af fleksibilitet, hvilket igen kan påvirke din balance. Hvis du ikke er fysisk aktiv, er du mere tilbøjelig til at opleve nedsat balance.

Faldhistorik:
Tidligere fald kan føre til frygt for at falde igen, hvilket kan resultere i en selvforstærkende cyklus. Frygt kan begrænse din bevægelse og aktiviteter, hvilket yderligere svækker dine muskler og forværrer din balance.

For at reducere risikoen for nedsat balance og tab af balance i alderdommen er det vigtigt, at du vedtager en sund livsstil, herunder regelmæssig motion, styrketræning, balanceøvelser og opmærksomhed på god ernæring. Fysioterapi kan også være nyttig for dig, hvis du ønsker at forbedre din balance og reducere risikoen for fald.


Hvor ofte skal man træne på et balancebræt?

Hvor ofte du skal træne på et vippebræt afhænger af din træningsrutine, fysiske form og mål. Her er dog nogle generelle retningslinjer:

Nybegyndere:
Hvis du er nybegynder med balancebrættræning, kan det være en god idé at starte langsomt og gradvist øge intensiteten. To til tre gange om ugen kan være passende for begyndere.

Erfarne brugere:
Hvis du allerede har erfaring med balancebrættræning, kan du overveje at inkludere det i din træningsrutine flere gange om ugen. Dette kan variere fra tre til fem gange om ugen afhængigt af din samlede træningsplan.

N.B. Hvis du allerede deltager i andre former for træning, skal du sørge for at planlægge balancebrættræningen, så den supplerer og ikke overlapper for meget med andre aktiviteter.

Og vigtigst af alt: Lyt altid til din krop. Hvis du oplever smerter eller overbelastning, skal du tage en pause og give dine muskler og led tid til at komme sig.

Som afsluttende bemærkning vil jeg da lige nævne, at udover et balancebræt, så kunne vores Bosu bold også være et alternativ, da det har nogen af de samme funktioner som balancebrættet.

Spørgsmål?

Har du stadig spørgsmål til vores balancebræt? Så skriv endelig til mig!

Min e-mail er: [email protected]

 



* Kernesmuskler refererer til muskelgrupperne i kroppens centrale område eller kerne. Disse muskler er essentielle for at give stabilitet, styrke og bevægelseskontrol i kroppen. De vigtigste muskler i kernen omfatter:

Rektusabdominis:
Dette er den muskel, der ofte kaldes "six-pack" musklen. Den strækker sig langs forsiden af maven og er ansvarlig for at bøje rygsøjlen.


Obliquus externus abdominis og obliquus internus abdominis:
Disse er de skrå mavemuskler, som hjælper med rotation og sidebøjning af kroppen.

Transversus abdominis:
Dette er den dybeste lag af mavemuskler og fungerer som en stabilisator for rygsøjlen og bækkenet.

Lændemusklerne (erector spinae):
Disse muskler løber langs rygsøjlens bagside og hjælper med at opretholde oprejst stilling og understøtter ryggen.

Pelvisbundsmuskler:
Disse muskler, såsom bækkenbunden, er en del af kernen og er vigtige for stabilisering af bækkenet.

Effektiv træning af kernesmusklerne hjælper ikke kun med at forbedre kropsholdningen, men kan også bidrage til at reducere risikoen for skader, især i ryggen. Øvelser som planken, bækkenløft og rotationsøvelser er gode måder at styrke kernesmusklerne på. En stærk kerne er afgørende for mange daglige aktiviteter og fysiske præstationer.

Andre kunders anmeldelse af produktet

Vippebræt
Solidt materiale og let at bruge, sjov at træne sin balance på.
Hurtig levering, lidt ærligt det er med Postnord, så tager det bare ekstra tid.
Forslag brug GLS så kan jeg hente min pakke i min lokale kiosk og ikke en eller anden Føtex langt væk.
Ellers super....
Af Kim Møller, d. 11. jun. 2020
Optræning
Jeg har haft leddegigt i 37 år, og var så uheldig at brække lårbenet med deraf følgende infektion jo har ligget i sengen på sygehuset i 14 måneder.
Jeg investerede i et ballance bræt, og må sige at det er det bedste Hjælpemiddel jeg har haft.
Jeg er efter14 dages brug, så sikker på mine ben at jeg kan gå med en krykke og i tilgift er jeg næsten smertefri i lårbenet - alt i alt en god investering.
Af Ole Mølholt, d. 8. apr. 2013
Køb af vippebrædt
Lynhurtig respons samt hurtig og sikker levering. Kan ikke gøres meget bedre!
Af Søren Stanhardt, d. 18. mar. 2013

Kundeservice

Mandag - fredag
kl. 09:00 - 15:00

Send en besked på:
[email protected]